Mining Fever – Flott automat fra Rabacat

2 beste casinoer 2020:
  • CASINO-X
    CASINO-X

    Enorme bonuser og jackpotter!

  • JOY CASINO
    JOY CASINO

    2 plass i rangeringen!

Mining Fever

Abonner på vårt nyhetsbrev og få mer enn 405 gratis spins umiddelbart.

Rabcat Gaming er klare med nok en mesterlig automat med enestående grafikk og morsomt gameplay. Mining Fever ble lansert 31. mars 2020, og med kule funksjoner og et morsomt tema er det lett å falle for Mining Fever.

Microgamings partner Rabcat har utviklet spill i snart 20 år og har en rekke flotte automater på sin CV. Mining Fever er på mange måtere en av deres beste automater og den har, med unntak av et viktig punkt, alle muligheter til å bli en kjempesuksess. Mining Fever kommer med et klassisk oppsett og har fem hjul, tre rader, 243 linjer og en RTP på 96,1%. Så langt er alt vel, men med lav volatilitet og en toppgevinst på x 500 er det vanskelig å la seg engasjere i lengden, spesielt for mer erfarne spillere.

Rabcat har base i Østerrike og har drevet med spillutvikling siden 2001. Etter at selskapet inngikk avtale med Microgaming, ble alle spill tilgjengelig på spillplattformen Quickfire og det er dermed langt enklere for deg som spiller å finne deres automater på en rekke kjente og kjære nettcasinoer. Med enestående 3D grafikk og et øye for detaljer har de gitt oss mesterlige automater som Teslas Incredible Machine, som er en moderne og humoristisk vinkling på den kjente historien om Moby Dick, og ikke minst den gripende vakre North Storm.

Opptil 5000 NOK + 100 freespins

Mining Fever – Fenomenal automat med skuffende gevinster

Vi har lenge vært fans av Rabcat og de står bak flere automater som bør være på alles toppliste. En gjennomgående faktor med deres automater er at de forteller en historie, ikke ulikt det vi har sett de svenske utviklerne ELK Studios og Yggdrasil. Nå er ikke Mining Fever like historiebasert som andre automater, men tre viking-dverger som jakter på skatter i en nedlagt gruve som er bevoktet av en drage, er dette et herlig tema med mye underholdning.

Grafisk sett er Mining Fever nøyaktig så god som vi forventer fra Rabcat Gaming. De fem hjulene er satt nede i en gammel gullgruve og i bakgrunnen kan man se gammelt verktøy, en togskinne, ulike gruveganger, arbeidsbenker og levende lys. Det er detaljene som selger Mining Fever, og kombinert med herlige animasjoner og et underholdende lydspor er det en skam at automaten har lav volatilitet og en latterlig dårlig toppgevinst.

Mining Fever har alt vi ønsker fra en moderne automat, med unntak av en engasjerende toppgevinst. Alle de tre dvergene er scattere, og alle bringer med seg sine helt egne funksjoner i tillegg til gratisspinn fullpakket med wilds. Alt stemmer på Mining Fever, men det er ikke mulig å komme over den skuffende toppgevinsten som gjør at Mining Fever ikke makter å engasjere oss i lengden.

2 beste casinoer 2020:
  • CASINO-X
    CASINO-X

    Enorme bonuser og jackpotter!

  • JOY CASINO
    JOY CASINO

    2 plass i rangeringen!

LOKKEMAD TIL BAKTERIEN, DER SKAL REDDE MIN TALJE

Lidt pudsigt føles det at håndplukke madskurkene fra en forbudt-liste og ophøje dem til helte på min egen tallerken. Men nede i min tarm (og mange andres) findes en meget vigtig bakterie, der elsker de madvarer, som frarådes allermest i den såkaldte Low FODMAP-diæt for mennesker med irritabel tyktarm og andre former for fordøjelsesbesvær.

Denne bakterie, Akkermansia muciniphila, er tidens rock star blandt tarmbakterierne, fordi stadig mere forskning tyder på, at den kan hjælpe os i kampen mod overvægt, diabetes, inflammation og alle de frygtede sygdomme, som inflammation i kroppen kan føre med sig. Det bedste er, at slankebakterien er modtagelig for lokkemad, hvis man vil have den til at yngle og udfolde sit potentiale.

Jeg har sat mig for at omdanne min mavetarm-kanal til en rendyrket Akkermansia-rugekasse og håber på forståelse fra mine omgivelser, hvis luftrummet omkring mig til tider afspejler, at jeg er pumpet op med madvarer, der er berygtet for at give luft i maven og voldsom pruttetrang.

Ja, jeg beklager den fækale jargon, men der kommer tarmbakterier ud af munden på mig i øjeblikket. Ikke bogstaveligt, men ord og tanker, der kredser om de milliarder af små krapyler inden i os, som muligvis betyder meget mere for vores sundhed og velvære, end nogen i deres vildeste fantasi havde forestillet sig for 20 år siden.

I de måneder, der er gået, siden jeg skrev om slankebakterien sidst (læs artiklen her), har flere store nye studier gjort os klogere. Tænk, hvis man en dag kan få bugt med mavedeller, insulinresistens, type-2-diabetes, blodpropper og andre truende livsstilssygdomme ved at spise på en måde, som får bl.a. Akkermansia-bakterien til at formere sig helt vildt af lutter begejstring.

Forleden sad jeg tre timer i solen og stavede mig gennem virkelig langhårede videnskabelige biokemiske studier om Akkermansia for at lave et menukort til den småkræsne bakterie, og sammen med Pia, min partner in crime i et spændende journalistisk projekt, sendte jeg en hel ladning med ikke blot vores egne, men også kollegers og andre frivillige forsøgspersoners tarmbakterier over Atlanten for få dem DNA-sekventeret på et laboratorium, så vi bl.a. kan se 1) hvordan deres Akkermansia har det, 2) om vi kan få Akkermansia til at eksplodere i antal, og hvis svaret er ja: 3) hvordan det påvirker vægt og sundhed.

Jeg har allerede skruet op for Akkermania-madvarerne, siden jeg fik min første nedslående status på “lagerbeholdningen” sidste sommer, og spiser fx julesalat hele året. Så nu er jeg spændt på, om der er sket forbedringer – og glæder mig til at give den fuld gas inden finalen.

Oven i købet har jeg tvunget en af verdens førende Akkermansia-forskere, Willem de Vos, professor i mikrobiologi ved universitetet i Wageningen i Holland og deltidsprofessor ved universitetet i Helsinki, til at være ekstern konsulent på vores lille journalistiske eksperiment. Han opdagede bakterien i 2004 og er en central figur i masser af ny forskning om dem.

Hør Willem de Vos fortælle om, hvor hurtigt du kan booste din Akkermansia – og hvorfor han valgte IKKE at opkalde den fantastiske bakterie efter sig selv!

Jeg har tænkt mig at skyde med spredehagl og spise ALT det, som i følge forskningen MÅSKE kan få slankebakterien til at føle sig hjemme hos mig, og da jeg ikke er forsker, agter jeg at se lidt lidt nonchalant på, at mange af de lovende studier er foretaget på mus, rotter og pythonslanger.

Det sværeste bliver ikke at gå og småspise hele tiden, sådan som jeg ofte gør, når jeg er rastløs eller eksperimenterer med retter til bloggen. Og så selvfølgelig at stå imod og undgå at såre Jens, når han i grænseløs kærlighed til både madlavning og mig har tilberedt otte fristende retter, hvor der ikke er sparet på noget som helst, og åbnet en perfekt tempereret flaske af min yndlingshvidvin …

A-LISTEN: AKKERMANSIAS LIVRETTER

Flavonoider & anthocyaniner
Formentlig er det helt specifikke stoffer, der får Akkermansia til at formere sig, og dem er forskerne ude i et kapløb for at få indkredset, mens industrien tripper og kigger med over skulderen i håb om at få nye, revolutionerende lægemidler patenteret. Indtil videre ved vi med ret stor sikkerhed, at bakterien er vild med nogle af naturens mørkerøde, blå og lilla farvestoffer, som vi bl.a. kender som flavonoider og anthocyaniner.

Studier viser, at ekstrakt fra hhv. tranebær og mørke druer mangedobler Akkermansia-niveauet hos forsøgsmus. Studierne er lavet på Concorde-druer, der dyrkes i USA, men måske virker andre mørke druer med stort flavonoideindhold også? Blåbær-effekten hittede jeg tilfældigt i et svensk studie.
★ Tranebær (uden tilsat sukker og planteolie)
★ Blåsorte druer
★ Sort te
★ Grøn te
★ Granatæbler
★ Blåbær

Plantemad med kaffesyre
Sjovt nok indeholder kaffe ikke så meget af dette antioxidant-virkende stof, men det gør til gengæld et hav af stærke krydderier og delikatesser:
★ Aroniabær (fås tørrede hos i helsekosten) – kaffesyre-listens suveræne topscorer
★ Dadler
★ Julesalat
★ Salvie, timian, oregano og rosmarin
★ Kanel (Ceylon-typen)
★ Stjerneanis, muskatnød og spidskommen
★ Ingefær
★ Sorte oliven
★ Rødvin
★ Øl, især ale

Grøntsager og krydderier med capsaicin:
★ Chili – jo stærkere, jo bedre
★ Peberfrugter

Oligosaccarider
★ Løg
★ Hvidløg
★ Porre (især den hvide del)
★ Forårsløg (den hvide del)
★ Asparges
★ Artiskok
★ Jordskok
★ Julesalat
★ Mælkebøtteblade
★ Tomat
★ Fuldkornsrug
★ Fuldkornshvede
★ Byg
★ Rødbede
★ Gulerod
★ Fennikel
★ Broccoli
★ Blomkål
★ Grønkål
★ Rosenkål
★ Kikærter
★ Linser
★ Tørrede bønner
★ Grønne ærter
★ Grønne bønner
★ Grapefrugt

Polyoler:
★ Æble
★ Fersken
★ Abrikos
★ Kirsebær
★ Blomme
★ Pære
★ Avocado
★ Vandmelon
★ Blomkål
★ Svampe

Omega-3-fedsyrer:
Mens mættet fedt fra bl.a. kød og en række planteolier er ren gift for Akkermansia, kan omega-3 fra specielt fisk sætte gang i væksten af den.
★ Vildlaks
★ Makrel
★ Sild
★ Makrel
★ Sardin
★ Hellefisk

Fucoidan:
★ Spisetang, fx wakame, hijike og blæretang

Mælkesyrebakterien Lactobacillus Rhamnosus:
★ Kan forekomme i yoghurt – tjek dit yndlingsmærke
★ Valios Kefir

Kosttilskud:
★ Rabarberrod
★ Psyllium HUSK (loppefrøskaller)
★ Tranebær-ekstrakt
★ Aronia

Faste – også kortere perioder:
Dyreforsøg har vist, at lange spisepauser sætter gang i væksten af Akkermansia. Min plan er:
★ At køre 12 timer i streg hver dag uden mad og drikke (ud over vand), fx fra kl. 19.30 til 7.30, selv om det bliver lidt svært med al vores selskabelighed. Evt. øge antallet af timer, når jeg kan, ved at spise morgenmad senere (eller springe den over, hvilket er ok) eller spise tidlig aftensmad.
★ To dage om ugen at nøjes med 1200 kcal. Studierne stritter i flere retninger, når det det gælder effekten af kalorierestriktion på netop Akkermansia, men nu prøver jeg.

Medicin:
Disse to indgår ikke i mit menukort, for pt. har jeg hverken diabetes eller antibiotikakrævende infektioner:
★ Metformin – som gives til diabetikere for at forbedre deres insulinfølsomhed og få sukker ekspederet ud af deres blod.
★ Vancomycin – en type antibiotika, der bruges målrettet mod infektion af farlige bakterier som stafylokokker, streptokokker og listeria. Mange slags antibiotika udrydder gode tarmbakterier, men denne type ser tværtimod ud booste Akkermansia. Ingen skal tage antibiotika for at fremme en bakterie, men kommer du i en situation, hvor det er nødvendigt for at slå en infektion ned, behøver du altså ikke være så bekymret for netop Akkermansia.

TRUSLER MOD AKKERMANSIA

★ Overvægt
★ Animalsk fedt i store mængder
★ For meget mad i det hele taget
★ Småspisning dagen igennem
★ Alkohol i store mængder
★ Planteolie med omega-6, fx solsikkeolie og vindruekerneolie
★ Malede hørfrø (mystisk nok, da de indeholder plante-omega-3)
★ De flester typer antibiotika, men ikke alle
★ Muligvis mavesyremedicin (protonpumpehæmmere som fx Omeprazol). I hvert fald hos mus

STATUS EFTER DE FØRSTE PAR DAGE:

Jeg har nu forsøgt at spise Akkermansia-kost i et par dage og kan bekræfte, at der er masser af muligheder for at spise både lækkert og mættende. Dejligt, at fiskene er med på A-listen, når nu kød – især det fede – hører til på fjendens side, hvis man hedder Akkermansia.

Men at gå efter de to bedst dokumenterede madvarer, tranebær og Concorde-druer er nu ikke så let, som jeg troede. Concorde-druerne dyrkes i USA og sælges vist ikke i Danmark. Og det er ikke sæson for friske tranebær lige nu. Optimistisk begyndte jeg at drysse store mængder tørrede øko-tranebær på alt fra yoghurt til salater – indtil jeg læste på varedeklarationen, at de både var tilsat sukker og solsikkeolie.

What? Jeg godtroende fæhoved havde ikke tænkt over, at tørrede tranebær kunne indeholde andet end sig selv. Det var næsten som at opdage, at jeg havde været i seng med fjenden, for sukker og solsikkeolie hører definitivt ikke hjemme i en Akkermansia-charmeoffensiv. Solsikkeolie anvendes tværtimod ofte i forsøg, der skal vise, hvordan man masseudrydder slankebakterien! Når det bliver tranebærsæson igen, må jeg finde en måde at tørre dem på uden at tilsætte noget som helst.

Heldigvis lykkedes det mig at finde to typer usødet tranebærsaft, og ja, med lidt god vilje og sammenrimpede læber KAN man få den ned, og og i øvrigt kan man købe tørret tranebærekstrakt uden tilsat dit og dat i helsekosten. Selv om det måske er lidt snyd, vælger jeg nok den løsning for at speede op.

Så går det lettere med asparges og artiskokker. Jeg kører dem ned i gabet med stor fryd og prøver ikke at drukne dem i smør og oliedressing. Jeg vejer mig først om en uge, men er faktisk endnu mere spændt på, om taljemålet bliver mindre, da jeg gerne meget snart skal kunne lukke min yndlingsfestkjole :·)

AKKERMANSIA FOR NØRDER OG NYSGERRIGE

1. STYRKER TARMENS SLIMHINDE OG BESKYTTER MOD SYGDOM

Muciniphila betyder “slim-elsker”, og det navn passer godt, for Akkermansia gumler lystigt løs af slimlaget på indersiden af tarmvæggene, der består af aminosyrer (proteiners byggestene) og oligosaccharider, en særlig type kulhydrat, som findes i mange frugter og grøntsager og booster Akkermansia.

Selv om det lyder lidt ulogisk, er dette gnaskeri med til at styrke slimhinden og gøre den stærkere og tættere, så inflammations- og sygdomsfremkaldende stoffer – fx fra fedt kød – ikke suser ud i blodet og laver ulykker eller får immunforsvaret til at gå amok på dit eget væv og give dig autoimmune sygdomme.

Med andre ord lapper Akkermansia en utæt tarmslimhinde og ser ud til at være en vigtig medspiller i kampen mod inflammation og alle de sygdomme, det kan give – fra type-2-diabetes til hjertekar-sygdomme og kræft. Bakterien “snakker” endda med din krops organer og påvirker dem lidt forskelligt, afhængig af, hvordan dit stofskifte har det.

2. BESKYTTER TALJE OG STOFSKIFTE – TIL ET VIST PUNKT

Noget tyder på, at Akkermansia beskytter dig mod at tage voldsomt på i vægt, hvis du begynder at overspise og få for meget fedt. I hvert fald i begyndelsen. For bestanden af den gode bakterie falder, fra det øjeblik du begynder at bombardere din krop med alt for mange kalorier og fede sager, og på et tidspunkt er der så lidt Akkemansia tilbage, at den må opgive at beskytte dig. Når du dette tipping point, kan din vægt – i hvert fald hvis du er en mus – tage et ordentligt hop i vejret med stærkt øget risiko for at udvikle diabetes. Endnu en god grund til at værne om sin tarms koloni og få den til at ekspandere.

3. SÅ MEGET AKKERMANSIA HAR DU

Akkermansia Muciniphila udgør 3-5 pct. af tarmbakterierne hos de fleste af os, og raske, normalvægtige mennesker render typisk rundt med velfungerende kolonier i tarmen. Men er man overvægtig, diabetiker, alkoholiker, autist, eller lider man af forhøjet kolesterol eller irritabel tyktarm, er ens bestand typisk meget lav.

Veltrænede mennesker har typisk mere Akkermansia end utrænede. Måske hænger det sammen med, at veltrænede mennesker sjældent har så meget fedt på kroppen. Akkermansia stiger som regel i takt med, at man taber sig.

Har man fået kraftige antibiotika-kure i løbet af sit liv eller spist meget fedt, kan den rare bakterie være helt udryddet. Er den først væk, nytter det ikke noget at fodre den.

Akkermansia-niveauet falder i nogle folkeslag med alderen, mens andre holder niveauet resten af livet.

4. HVORFOR IKKE BARE SPISE DEN?

Mælkesyrebakterier kan man spise levende i form af yoghurt, men Akkermansia hører til den majoritet af tarmbakterier, der lever anaerobt, dvs. uden ilt. Derfor findes der ingen madvarer, der indeholder levende Akkermansia. Din strategi er derfor at spise de madvarer, som bakterien bedst kan lide, og undgå dem, som den ikke kan tåle.

Inden længe bliver det dog nok muligt at få tilført Akkermansia på forskellig vis, hvis man er værdigt trængende, fx via indkapslede bakterieshots, og det er nok også bare et spørgsmål om tid, før de første kosttilskud og funktionelle fødevarer med Akkermansia kommer på banen. Producenterne vejrer morgenluft, fordi det ser ud, som om Akkermansia-bakterier også kan lave gode gerninger i vores kroppe, når de ikke længere er levende.

På grund af sit store potentiale mod overvægt, diabetes og hjertekarsygdomme bliver Akkermansia-bakterien pt. testet på kryds og tværs i laboratorier over hele verden.

5. REPARERER DIG EFTER EN BRANDERT

Hvis du synes, at Akkermansia lyder som en sart tante, der ikke kan tåle at blive drukket fuld og grillaftener med spareribs og chips, så trøst dig med, at nogle af Akkermansias livretter til en vis grad kan rette op på miseren efter en festlig aften og nat … i hvert fald, hvis du er en mus.

FORSKJELLIGE TYPER FASTE, OG MINE ERFARINGER

Det finnes mange forskjellige former for faste, men her er noen populære:

Vannfaste: du drikker kun vann i én eller flere dager.

Juicefaste: du drikker kun forskjellige ferskpressede juicer i én eller flere dager.

Kraftfaste: Du drikker kun kraft, kokt på bein, i én eller flere dager.

5:2 dietten: Du spiser normalt 5 dager i uka, også ”faster” du sånn halvveis ved at du spiser kun 500 kcal (kvinner) / 600 kcal (menn) to dager i uka.

Periodisk faste: du har et begrenset antall timer i løpet av dagen der du spiser, vanligst er 8 timer, også faster du de resterende, altså 16 timer. Klokkeslett velger du selv, for eksempel spiser mellom 11.00-19.00, også faster mellom 19.00-11.00. Fasten/spisevinduet kan gjøres kortere/lengre, som du føler for.


PERSONLIGE ERFARINGER

Selv har jeg testet kraftfaste, som går ut på å kun drikke kraft. Måler var 3 døgn, men jeg klarte ikke mer enn 1,5. Haha. Tror ikke jeg hadde god nok kraft, det sa helt stopp, og jeg fikk ikke ned en dråpe mer :p Kraft er kjempenæringsrikt, så du lider altså ingen nød når det kommer til verken næringsstoffer eller kalorier. Kraft er helt topp for tarmen, så her får tarmen i tillegg til en pause, skikkelig god pleie. På grunn av høyt innhold av fett, og lite karbohydrater i kraft, kommer du også kjapt i ketose som tvinger kroppen til å forbrenne fett. Men om man aldri har vært borti faste før, og spiser et ganske ”normalt” karbohydratrikt kosthold med hyppige måltider, vil det nok være ganske hardt å kjøre på med en kraftfaste, eller en lang vannfaste for den del. Det er kanskje litt hardcore.


Jeg prøvde også 5:2 dietten
i en periode, men det var ikke noe for meg. Bare 500 kcal på en dag… heeell no. For glad i mat til det ass.

Juicefaste har jeg ikke testet, og tror ikke jeg kommer til å teste det heller. Når du hele tiden fyller på med sukker, vil jo blodsukkeret fyke opp og ned, og jeg ser for meg at jeg bare hadde blitt sulten, slapp og ikke særlig gøy å være rundt �� But who knows… kanskje jeg tester en dag.


Det jeg har funnet ut at passer meg best,
i lengden, og som jeg tror er enklest å starte med er periodisk faste. Jeg utsetter frokosten litt, som regel til 11-12 tida, også har jeg som regel 3, gode måltider i løpet av dagen, uten noe særlig i mellom, kun vann, te og kaffe. Prøver å ikke å spise senere enn 7-8 på kvelden, men det er ikke alltid det skjer. MEN, dette er noe jeg gradvis, over tid har vent meg til, og jeg har i grunn aldri fulgt klokka eller et bestemt «spisevindu». Jeg trives best med å heller lytte til kroppen, og spise etter behov.

Er jeg sulten når jeg våkner, så spiser jeg. Er jeg sulten kl. 10, så spiser jeg da. Men som regel er jeg ikke veldig sulten med en gang jeg våkner, så da passer det bedre med en kaffe/te med MCT-olje, og evt. litt kollagen. Også passer det sånn praktisk veldig bra å spise første skikkelige måltid i lunsjpausen i 11-12 tida. Da trenger jeg ikke stresse med frokost, og kaffe/te med mct-olje gir mer nok energi til å holde fokuset oppe frem til lunsj. Jeg forlenger altså bare nattefasten noen timer.

Det første måltidet, uansett når det er, må være næringstett og blodsukkerstabilt, gjerne eggerøre med masse ghee/smør, frøknekkebrød med smør og pålegg, og noe salat eller fermenterte grønnsaker. Da holder jeg meg helt fint til middag, uten å bli bråsulten eller trøtt et par timer etterpå.

Til middag (i 4-5 tida) er det som regel noe kjøtt eller fisk, salat og grønnsaker, og godt med olivenolje, smør, dressing, saus. Igjen, dette må være energirikt og næringstett siden jeg ikke har så mange måltider. Da kan jeg gå 4-6 timer mellom måltider uten skikkelig sult, lavt blodsukker og slapphet. Om jeg er sulten senere på kvelden eller etter trening, så lager jeg meg noe da, men prøver å ikke spise for nært leggetid, sånn at kroppen får en god fasteperiode på natta. Trener jeg tidligere spiser jeg noe lettere midt på dagen, og venter med middagen til kvelden.

Siden jeg ikke følger noe regler slavisk, vil jeg ikke si jeg følger noen diett. Jeg har bare over tid, gradvis blitt vant til dette spisemønsteret, men følger alltid signalene til kroppen, om jeg skal spise oftere, mer, mindre eller annerledes. Det er ikke verre enn det ��

Men, du kan ikke plutselig hoppe inn i periodsik faste og forvente at det skal være helt awesome bare på noen dager… så hva som vil være best for deg, og hvordan du bør gå frem? …mer om det i morgen ��

2 beste casinoer 2020:
  • CASINO-X
    CASINO-X

    Enorme bonuser og jackpotter!

  • JOY CASINO
    JOY CASINO

    2 plass i rangeringen!

Anmeldelser av kasinoer og spilleautomater
Legg att eit svar

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!: